Biomassens vej gennem biogasanlægget starter i modtagetanken, hvor flydende gylle bliver blandet med faste biomasser for at sikre en homogen masse før den efterfølgende udrådning.
Hvis biomassen ikke bliver tilstrækkeligt homogeniseret i modtagetanken, er der stor risiko for dannelse af flydelag i alle efterfølgende tanke – især den primære reaktortank hvor hoveddelen af biogassen produceres.
En Landia chopperpumpe, eller knivpumpe, indgår ofte i en omrøringsløsning for modtagetanke.
Det kan eksempelvis være en kombination med en traditionel omrører og en chopperpumpe. Pumpens knivsystem hjælper til med at neddele større partikler. Det gør tankindholdet lettere at omrøre, der er mindre risiko for flydelag, og den efterfølgende biogasproduktion forøges – alt som følge af en bedre forbehandling.
Har du spørgsmål til vores løsninger og produkter, eller står du med en udfordring, du gerne vil have hjælp til, så tag endelig fat i vores fagfolk - de er klar til at hjælpe dig.