MINDRE TID PÅ GYLLEPUMPNING GIVER MERE TID TIL DRIFTEN

På den ny-erhvervede gård ved Christiansfeld opdagede ejeren hurtigt at der var store problemer med pumpning af gyllen fra staldene til lagertank. Der blev brugt mange – alt for mange - timer om ugen på at pumpe gyllen.

Problemet med den eksisterende løsning var at pumperne ofte stoppede til og samtidigt havde vanskeligheder med at få gyllen ud af stalden.

For at løse problemet har Landia A/S leveret og monteret en langakslet pumpe til den ene fortank, som pumper til en anden fortank. Løsningen er lavet således at det ikke er mulig at pumpe hvis fortanken, som der skal pumpes til, er fyldt. Dette sker med en tryktransmitter som melder tilbage.

I den anden fortank som pumper til lagertank, er der ligeledes monteret en langakslet pumpe samt en omrører, så gyllen altid er homogen og nem at pumpe. Her er der også monteret en tryktransmitter som styrer omrører og pumpe. Tryktransmitteren giver besked når fortanken er fyldt og starter dermed omrøreren og herefter pumpen. Når tanken er pumpet ned stopper omrøreren og pumpen, og det hele starter igen når tanken er fyldt. En løsning som er driftsikker og kræver minimal vedligehold.

”Når jeg tænker på den tid der blev brugt på den gamle gyllehåndtering og den besparelse i tid vi har opnået der, så har denne løsning fra dag 1 givet os mere tid til det vigtige; driften af svineproduktionen,” fortæller en tilfreds kunde.

arrow_left Tilbage
keyboard_arrow_up