Men kvalitet koster. Landia giver eksempelvis garanti på omrørerens propel i hele produktets levetid. Det kan man gøre, fordi propellen er udformet i rustfri stål, mens andre leverandører godt kan finde på at vælge billigere materialer.
Ib Pedersen anerkender, at det kan være et dilemma. Og han ved også godt, at Landia ikke er de billigste i indkøb, men man kan jo også købe for billigt.
"Selvfølgelig kan man købe guld for dyrt, og det skal man jo ikke. Men der er altså en sammenhæng mellem pris og kvalitet, og særligt i vores branche er det vigtigt at analysere levetidsomkostningerne. Nye renseanlæg skulle gerne holde i 60 eller 80 år, og maskinerne bliver typisk afskrevet over 20 år, hvorimod en maskine i industrien ofte vil blive udskiftet allerede efter fem år," forklarer Ib Pedersen.
Dansk service, tak
Foruden priserne er det også vigtigt at kigge på service, mener han.
"Vi er blevet tilbudt produkter fra Kina, og hvis vi spurgte om service, fik vi at vide, at der var en mand i Tyskland, som kunne komme og besøge os, hvis der blev brug for det. Det er ikke godt nok. Vi lægger stor vægt på, at der er en velfungerende dansk serviceorganisation," siger Ib Pedersen.
"Omrørerne i Odense bliver tilset af Landia to gange om året, hvor der bliver smurt og eventuelt skiftet en pakning, men sjældent repareret noget", fortæller sælgeren.
"Der er mange leverandører, som gør en del ud af at opdatere designet udenpå. Men vi fokuserer på den hardware, som er indeni. Der skal være kvalitet i hver detalje, når vi arbejder. På den måde undgår vi, at kunderne bliver tvunget til at opgradere eller udskifte udstyret efter få år," siger Jacob Eybe Holdgaard.
Husk levetidsomkostningerne
Landia har haft foretræde for Folketingets udvalg for energi-, forsynings- og klimaudvalg for at appellere til politikerne om at udbrede regler og retningslinjer for indkøb, der fokuser knap så meget på laveste indkøbspris og mere på de samlede levetidsomkostninger.
"Danmark har nydt godt af de skrappe vandmiljøplaner. Det har tvunget industrien til at udvikle miljøteknologi, som andre lande kigger beundrende på. Vi har en stor konkurrencefordel, men vi skal helst bevare den fordel, blandt andet ved selv at bruge de gode danske produkter, som er fremstillet under miljømæssigt forsvarlige forhold, og som samtidigt skaber danske jobs," siger Landias Area Sales Manager.
Vandcenter Syd har for længe siden forstået budskabet, forsikrer Ib Pedersen.
"Det er faktisk muligt at opstille kriterier for service og stille krav til oplysninger om forventede levetidsomkostninger, når man udarbejder udbudsmateriale. Det vil jeg gerne opfordre mine kolleger til at huske, så man undgår grimme overraskelser på den lange bane," siger han.
Fakta: LANDIA A/S